Peter sprang fra langsom forskning til effektiv bæredygtig energi

Årelange udsigter til resultater af arbejdet og et bureaukratisk system fik Peter Larsen til at lave et brancheskift. I dag arbejder han med matematiske modeller, der sikrer at DONG Energy ikke taber penge og sikrer energi til lave priser.

Hvordan gør du matematik anvendeligt. Hvad er det du kan bruge formlerne til, som du har lært i skolen. For Peter Larsen, handler det i DONG Energy om at skabe visuelle billeder af, hvordan DONG Energy skal købe og sælge deres gas til den bedst mulige pris, så de undgår at tabe penge.

Folk skal kunne anvende resultatet af de beregninger Peter laver. Det har været hans målsætning fra den dag han startede med at læse civilingeniør i fysik.

Hør Peters gode råd, hvis du ønsker at skifte branche

Energibranchen var ikke det første valg. Han startede i medicinalverdenen, hvor han undersøgte om hjerterytmer og åndedrættet kunne svinge i takt. Hvis resultatet var tilpas overbevisende, ville lægerne kunne bruge modellen til at overvåge patienter under bedøvelse og sikre, at de ikke lige pludselig ville vågne op.

Medicinalverdenen gror langsomt

Som bakterier i et reagensglas, så er den matematiske forskning i biologiens verden i sin spæde udvikling. Forskningsarbejdet tager årevis, og resultaterne af Peters arbejde havde lange udsigter. Ikke kun forskningsmæssigt. Han var også grøn i faget og skulle bygge relationer op.

”Det tog så lang tid. Jeg skulle have kontakt til farmaceuter, læger og virksomheder. Det tager lang tid at opbyge relationer. Så skulle jeg blive, var næste skridt at søge forskningspenge og det tog endnu længere tid at få publiceret forskningsresultater i anerkendte tidsskrifter”, forklarer Peter Larsen, Teamleder i Quantitative Risk Analysis & Benchmarks hos DONG Energy.

Læs om, hvad DONG Energy ligger vægt på, når de ansætter

Alligevel endte Peter med at tage en PhD – prøve at gå forskervejen som sin far. Efter PhD’en måtte han dog erkende, at det gik for langsomt, og de manglende resultater tærede på motivationen.

Værktøjskassen er fyldt hos Peter

Lang tids søgen på et job inden for medicinalbranchen med lidt mere klare målsætninger var svær at finde. Peter valgte derfor at søge væk fra forskerverdenen og ind i det private erhvervsliv, hvor han kunne få lov til at lave svære matematiske modeller og få det til at se ud som regnestykkerne i 1. klasse.

I dag er det, der driver Peter, at han gør en forskel ikke kun for DONG Energy ved at være med til at sikre fremtidens energiforsyning. Det kommer både forbrugerne og samfundet til gode. Han har også en bred kontaktflade til mange forskellige afdelinger i DONG Energy, og det gør jobbet ekstra spændende.

”Mit arbejde er virkelig sjovt der, hvor andre kan se lyset i det jeg laver. For eksempel havde jeg sat nogle analyser op på en ny måde for den afdeling, der arbejder med gas og olie. Det skabte en god diskussion og var med til at ændre beslutningerne på chefniveau For mig er det kernen. Der skal gerne komme noget nyt og brugbart ud af det jeg laver”, forklarer Peter

Målet med arbejdet er vigtigt for Peter. Han kan godt lide at vide, hvad forventningerne til resultatet er på forhånd. Han kan godt lide at se, hvilken retning han skal. Det gælder professionelt og i hans personlige karriereudvikling. Han ved hvilken retning han skal i og ønsker i fremtiden at få brugt sine sprogkompetencer og være med til at have indflydelse på beslutningerne. For Peter kunne det sagtens være i DONG Energy.